På jordens ydre skorpe
Henter vi vor ordre
Til at tage penslen i hånden.
Farvernes glans trækker til sig
Vore indre øjne åbner sig
Billederne toner frem.
Inde og ude.
På lærredets hvide flade
Danser farvernes engle
For at forløse menneske,
Landskab og naturens enge.
Alting lysner, bliver gennemsigtig
Og i levende live lystigt.
Inde og ude.
Emnerne hviskes i ørene
Og du skal ikke være tøvende
Til at bringe dem frem.
Er du vage? Så er du alene
Er du drastisk? Så er du for hastig.
For at finde vejen, skue dog hejren
Som flyver fjere–let og lander som
En svag pust af åndedræt.
Ude og inde.
Balancen i det du laver,
Ligevægt idet du maler
Giver et billede som er hel
Det er kunstner abc-ens del.
Skabelsen er jo som et lej
Forbundet med indre hurlumhej
Er arbejdet gjort, så stilner bruset af
I kunstnerens sjæl.
Inde og dybere derinde.
Så når man sig selv
På et spændende sted:
I sjælens indre vugge
Ligger et lille indre barn
Som drømmer om at dele
Kærligheden med andre.
Inde og ude.
Er du derude endnu?
Så træd dog ind i varmen.
Lad vor skaberglød byde
dit lille barn velkommen
til at leje.
Inde og ude
Og nu er altså historien ude.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar