Mennesket vejes igen

Et gyldent vindue til det indre liv
og dets mindre kendte apekte:

Mennesket vejes og vurderes
enkeltvis og kollektivt.

Målingerne sker om natten,
for så er der ro under hatten.

Fysisk livets udfoldelser,
psykisk og sjælelig vækst,

Åndelig næring til talenterne,
Lysbevidsthed til evnerne,

Glædesforhold i Livets sind,
Tanke-renhed til det Fælles sind,

Integrering af nye ting,
transformation af gamle fejle,

Disse var der hidtil spørgsmål
som målingerne gav svar på.

Nu kommer en ting til:
hvor selvstændigt er du her.

Selvstændighed inde og ude
stændig hvilende i sig Selv,

Tør at valge ? og kan se klart
Livet behøver ikke være så hart.

Tag den store hånd som rækkes ned
til at flyve de skridt på stigen.

Øjet ser også gennem dig,
og du igennem den.

Stigen fører til universets gnist
som er Skabelsens ene kilde,

Modtager gerne hungrende sjæle
til fæderlig favns dvælende glæde.

4 aspekte af Solen

Farver af solens indre:
vinrød, orange og gul,
giver menneskene et hjul
for at selv kunne dreje
i solar plexus indre lejre.

At dreje rundt og se fra alle veje
i bevidsthedsfokussets integrerende leje.
Atomets kraft driver blomsterne frem,
skaber et brlomstrende øje
i universets indre vækst.

Det hvide er blomsternes æteriske farve,
som optegner i cellernes erindrings-arv,
til senere livs genkendelses-leje.
Det hele kommer med Lysets raster
som kroppens dele som mønster betragter.

Øverst til venstre ses æteriske hjælper
som det hvide lag omkring os befolker,
menneske og dyr ,sten og planter
deres arbejdsområde med renter,
da de deres viden hos os henter.

For erfaring er altid værdifuld,
til skabelsens nye tur.
Alting kan revurderes,
fejlene udbedres eller beskæres,
for at Skaberen kan æres.

Indre barn af ild

Ud fra bevidsthedens dybe lænker,
gemte revner tænker jeg mig frem
til steder hvor Lyset alt gennemtrænger.

Jeg finder døren i Sjælens gammel Livstræ
sender min indre ild igennem denne
og slipper endelig fri!

Solen er min fader, Io er min mor,
jeg har også søster og bror
et held: familien er stor.

Jeg modtages af luftens ånd,
som giver mig brændsel
men efter vandet har jeg ingen trængsel.

Jeg hilser på verden af indre trang
for at finde derude genklang
vejen til fællesskabet er endnu lang.

Først skal jeg finde min plads i verden
samt udfylde opgaver i den indre orden:
jeg tilhører lysbevidsthedens blitz:

Aha-opleversernes daglige drift.
At oplyse menneskenes sind
er mit værende bedrift.

Bevidsthedens solsikke

Op mod solen strækker jeg mig,
følger dens rundtur på himlen,
glæder jeg mig hver dag inden.

For Solen står altid op
kalder os alle i hop,
for at give Liv til alle.

Min plejer, som megen kraft ejer,
kommer hver dag klokken tolv,
for at give mig energetisk medhold.

Denne åndelige kraft
får mig til at holde rast
i verdens rasende hast.

Min kraft går til alle hjerter,
samvittighedens kærter tænder,
græshoppens sang ender,

så snart din samvittighed er ren.
Fri for hverdagens erfaring
musicerer græshoppen varig.

Oplivend og beskytttend
samvittighedens nye kerne
råber op: vær en laterne!

Giv Lys som Solens stråler
som alt liv indeholder
kærlighedens velkendte vibrationer.

Sophia

Sophia er visdommens dame
som får sindets nye vane:
eksistenskampen omdannes
til videreførende leve
i flere verdner på engang.

Bevidstheden vokser,
på hovedet en skål åbner
og samler Moderens vilje,
som velsigner ny viden
i sit menneskebarn.

Poppeltræets fine saft
indgyder hende kraft
solens stråler oplyser
følelserner bryste-dragt
op på mælkevejen.

Pyramidens topkraft
stiger højre og højre
gennem alle centre,
vækker blomsten hvid
i sjælens ro og hvil.

Brudesløret udfoldes,
det nøgne beklædes,
urviseren tikker
i det kollektive sind
til indre bryllup.

Moder Jords blomsterskib

Mod evighedens havn sejler mit skib
Urvandet vugger det i sin favn,
Grøn hjertevæv er sejlet,
Der fører det i havn.

Skibskroppen er min intuition,
Lasten er den flammende kerne,
En frø til nyt evigt liv
i æterens himmelske hav.

Moder Jord

Her står jeg og holden jorden på mit hoved.
Omgivet af gyldne nødder og onyxsten.
Pyramidens gyldne kuppel viser vejen
det jordiske bevidstheds leje
som alle kan eje –hvis de vil.

Mit gammelt hårpragt samlet i en kåbe
Gir mig ny kraft til at rumme stjernehobe
For fysiske livs fornyende klode.
Det gylden æbles visdom hæve
De ny dimensioners indre pragt.

Verdensægget står parat og venter
Kærlighedens transformerende kraft,
Så de nye beboere kan skabes
Af bevidsthedens regnbuesjæle
I en flydende takt.

Mysterie

Ned i hjertets dybe have
er Den Gamle af Dage
i sin hule.
Hans gyldent hår og lange skæg
Holder på hans visdom og visdomstræ
Stjernestøv-hatten er antennen
Til den omgivende verden.

Hos ham er den holde jomfru,
Omfavnende sit barn.
Hun skaber kærlighedskrystalle
Til fjerne og nære Mælkeveje.
Omgivet af Moderens hjerte
Anisduften helbreder dem
Fra deres ensomhed.

Kig ind i dit hjerte og se.
Tag fat med hænderne,
Føl det inde i krystallerne,
Hvor kærligheden sker
I Moderens Lys.
Vor Moder, vi ærer Dig
Og takker for vort liv.

Solhjul i den guddommelig aspekt

Solhjulet giver altid varme
Fader Sol smiler ned til os
Gennem de psykiske årstider.
Blodets brusen med delfiner
Frembringer et krafttræ inde
I kroppens sol-feltvæv.

Kærlighedens sanfte susen
Hvisker og lokker blædene frem,
Nervenæring gror ind i træeets indre,
For at glæden kan fremspringe.
Små spirer og store flammer
Hele kroppen omfanger.

Rødderne gror ud af solen,
Tager fat i kroppen,
For at bringe helheden i flor,
det forsvinder med klor
og give det i stedet for
digital helium.

Bevidsthedstransformator

Se mig og føl,
brug min kraft
til hast
i din indre verden.

Find dit hjerte,
Føl din kerne
Sorgen viger fra dig,
Glæden indflytter snart.

Sivrod-kors

Siv står i vandet altid,
Med rødderne i mudder
Og nærer sig af forfald.
Rodkorset giver en netværk
I mikronervernes indre struktur.

Forløser indefra chok og stress,
Traumaåndernes press.
Lapper revner og hul.
Solkorset , et evigt tegn,
Drejer ustandseligt .

Solens indre kernekraft
Omdanner din hjertekraft,
Fylder din nervefletning
Så du bliver en slægtning
Til Fader-Moder Sol.

To korse forbundet flydende
med gylden tryllevæv
Oppe i den himmelske revne:
Mælkevejens stjernehær
Kommer dit hjerte nær.
Hele din sjæl ler.

Den violette dråbe, en ikon

Farverne blå og pink
Forenes til en dråbe,
Som falder i din krone.
Centeret på hoved øverst.

Nuancer af mange slags,
Sørger for din indre pragt,
For at lyset kan finde
Vejen til dit indre.

Bogstaver følger med
For skabelsen atter der
Kan hjælpe dig at danne
Nye ord bedre.

ORDet er i kroppens bund
- Hvis den ikke forhindres
Af den indre hund -,
Skabelsesevnen øges.

Lammehåret binder ind
I molekylernes hårfine spind
Så din krop hurtigt kan virke
Som en akkumulator

I Guddommens Sind.

Livsfrugten i bevidsthedens træ

Bevidtshedens træ har afblomstret
Og bærer frugt nu:
Livets frugt,
Sikke en duft!

Flittige arbejderskarer skynder sig
For at høste
Livets frugt,
Sikke en duft!

Et portal åbner sig til en ny dimension
For at samle essensen af
Livets frugt.
Sikke en duft!

Ud af essensen skabes der trygt
Nye mikroverdener med
Livets frugt,
Sikke en duft!

Føl ind i din hals og find
Udtrykket for din
Livets frugt.
Sikke en duft!

Maya englenes genopståen

Kom og drik af kælken!
siger englen som bærer den.
Solen har sendt sit skib
Fyldt med celle-næring
Og kælken i dit hjerte
Omslutter solens nektar
Til et helt livs brug.

Flydende solkraft bringer
Atomerne i brus
Og blodet i sus.
Hjernens indigokraft
Hyller dem i natlys.
Nyt liv i kroppen danser,
i hvirvelmønster renser.

En ny tidsalder har åbnet
Sin dør og let strømmer ind.
Tag bar imod og vær vis:
Det afhænger af hver enkelt
At komme af med alle lænker
At spinde nye tanker
At leve nye følelser.

Kærligheden var det hidtil
Men har du lagt mærke til
At der gemmer sig noget
Bag kærlighedens slør?
Hvad kan det der være?
Det er en ære: -at være
Og at være ren.

Himmelsk nøglehul

En nøgle kender vi alle.
Vi har alle nøgler –
Himmel og helvede
Lukkes jo op af os.

Men gør vi ikke som
Uvidende? Eller er vi det?
Vi tør ikke at lukke op.
Det indebærer ansvar!

Tag dig nu i nakken
Så det hele falder i hakken:
Find og brug de nøgler, du har.
For ansvaret er ALTID din.

Sidder du foran lukkede døre
Er det bar trist for dig.
Så forsvinder du bare i
Materiens verden.

Men en dag når du dør
Bliver dit hoved ør:
På rejsen til andre verdener
Kan du kun have dig selv med.

Fællesvilje

Viljen er din alene,
Med du kan tilpasse den
Til den Enes.

Så gør du ikke mere forkert
Og din brik passer til puzzlen
Af det Hele.

Som træet her bærer
på en stjerne
Slutter sig din vilje

til kollektivets kerne
der bæres af
Livstræet.

Du bliver frugten
Af selve Livets Enhed
Der bærer Kraften.

Udstilling i Galleri rielyst

På jordens ydre skorpe
Henter vi vor ordre
Til at tage penslen i hånden.
Farvernes glans trækker til sig
Vore indre øjne åbner sig
Billederne toner frem.

Inde og ude.

På lærredets hvide flade
Danser farvernes engle
For at forløse menneske,
Landskab og naturens enge.
Alting lysner, bliver gennemsigtig
Og i levende live lystigt.

Inde og ude.

Emnerne hviskes i ørene
Og du skal ikke være tøvende
Til at bringe dem frem.
Er du vage? Så er du alene
Er du drastisk? Så er du for hastig.
For at finde vejen, skue dog hejren
Som flyver fjere–let og lander som
En svag pust af åndedræt.

Ude og inde.

Balancen i det du laver,
Ligevægt idet du maler
Giver et billede som er hel
Det er kunstner abc-ens del.
Skabelsen er jo som et lej
Forbundet med indre hurlumhej
Er arbejdet gjort, så stilner bruset af
I kunstnerens sjæl.

Inde og dybere derinde.

Så når man sig selv
På et spændende sted:
I sjælens indre vugge
Ligger et lille indre barn
Som drømmer om at dele
Kærligheden med andre.

Inde og ude.

Er du derude endnu?
Så træd dog ind i varmen.
Lad vor skaberglød byde
dit lille barn velkommen
til at leje.

Inde og ude
Og nu er altså historien ude.