Mod evighedens havn sejler mit skib
Urvandet vugger det i sin favn,
Grøn hjertevæv er sejlet,
Der fører det i havn.
Skibskroppen er min intuition,
Lasten er den flammende kerne,
En frø til nyt evigt liv
i æterens himmelske hav.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar